Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Mary, Queen Of Scots
(Marie Stuart, dronning af Skotland)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.11.2009 |
|
Britisk historisk drama om magtkampene mellem Dronning Elizabeth I (Glenda Jackson) og Mary (Stuart) af Skotland (Vanessa Redgrave). Filmen var nomineret til 5 Oscars, herunder John Barrys dramatiske og melodiske score. Cd'en indleder med det yderst melodiske og romantiske hovedtema "Mary's Theme" – først stille for bl.a. cembalo og fløjte – senere for fuldt orkester med strygere og fløjte. Efterfølges af lidt vokal i kærlighedsdigtet "Vivre Et Mourir", fremført af Vanessa Redgrave selv, som afrundes instrumentalt. Herefter et mere livligt og storslået cue med hele orkesteret, for bl.a. strygere og messingblæsere. Passende sækkepibeindslag i "Journey To Scotland", efterfulgt melodisk muntert og livligt musik, dog med dramatisk undertone. Der vendes passende tilbage til hovedtemaet, som dog ikke høres nær så meget i filmen og fortsætter med musik for stort orkester, stille melodiske cues og sandelig også lidt spændingsmusik. "The Execution" er naturligvis meget mørk og dramatisk - med klokker og kor. Cd'en afrundes med et par repriser. Bestemt et af Barrys vigtige scores, absolut på højde med f.eks. The Lion In Winter og The Last Valley. Knap 28 minutters spilletid med 5 siders liner notes, udgivet for første gang på cd i sin originale form i 2008. Kun 3.000 eksemplarer på verdensplan. |
Anmelder: Henrik |
|