Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.10.2009
En autentisk og romantisk gangsterfilm om Benjamin "Bugsy" Siegel, her portrætteret af Warren Beatty. Ennio Morricone valgtes som filmens komponist og efter en sang med Johnny Mercer, indledes scoret dystert men yderst melodisk. Der fortsættes med spændingsmusik, tilsat karakteristisk og stemningsfuld tematik a la Morricone, bl.a. ved tilførsel af trompet. Andet spændingsmusik er passende mere intenst og i hurtigere tempo, nærmest i Nino Rota stil dog med Morricones signatur på specielt strygerne – italiensk filmmusik når det er bedst. Tillige fine romantiske temaer til filmens glimrende scener mellem Warren Beatty og Annette Bening, der jo blev gift efter denne film. Som helhed et stemningsfuldt score, der absolut er værd at investere i, dog mener jeg ikke det er blandt Morricones allerbedste værker. Ca. 62 minutters spilletid, heraf knap 50 minutters glimrende gangsterscore og 4 sange fra filmen - ingen liner notes.