Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
G.I. Joe: The Rise Of Cobra
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.09.2009 |
|
Moderne og effektfuld gadgetfilm for drengerøve, ønsker du seriøs handling i film er det vist ikke den her du skal se. "G. I. Joe" er navnet på en velforberedt elitestyrke, på jagt verden rundt efter en korrupt våbenhandler og en truende verdensomspændende organisation. Instruktøren Stephen Sommers har tidligere arbejdet sammen med Alan Silvestri (Van Helsing og The Mummy Returns) og genoptager her samarbejdet. Scoret indledes med elektronisk baseffekt og crescendoindsatser, senere tilsat stort traditionelt orkester til det første spændingstema. Fortsætter med moderne elektroniske rytmer, tilsat elguitar og bliver igen suppleret med traditionelt orkester til en effektfuld blanding af action- og spændingsmusik – mest hårdtpumpet actionrytmer, særdeles passende til filmen. Der er heldigvis også en masse typiske Silvestri actioncues, hvor det er traditionelt orkester, som dominerer med den specielle Silvestri-lyd af strygere, perkussion og messingblæsere – tilsat elektroniske virkemidler. Den lyd vi alle fik blæst lige i øregangen for første gang i de glade 80'ere med bl.a. Back To The Future og Predator. Tro det eller ej, men der er faktisk også få stille og melodiske spændingscues indimellem den effektive "larm", som jeg finder rigtig spændende – Silvestri is Back To The Future. Knap 72 minutters velkomponeret score, der absolut tåler genhør. |
Anmelder: Henrik |
|