Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.06.2009
Autentisk eventyr fra Østafrika 1896. Menneskeædende løver har lukket et jernbaneanlæg. En storvildtjæger (Michael Douglas) og byggeingeniøren (Val Kilmer) vil stoppe løverne, men hvem er egentlig den jagede part? Jerry Goldsmith valgtes som komponist, han indleder stille og melodisk med trommer, strygere, blæsere og anden rytmisk perkussion til hovedtemaet. Fortsætter med stort set samme instrumentation, men stille og roligt bliver det en anelse mere spændingspræget og med virkningsfulde afrikanske korstemmer. Også anderledes instrumenteret smukke og melodiske temaer for stort orkester. Naturligvis også heftigere og mere slagkraftig action- og spændingsmusik. Men det er dog de stemningsfulde, melodiske og nærmest episke temaer, som dominerer – og det kunne Guldsmeden (også) til fingerspidserne. Ca. 53 minutters spilletid, heraf knap 40 minutters særdeles velkomponeret score af Goldsmith og track 13-17 er af og med gruppen Worldbeaters, som bl.a. specialiserer sig i afrikansk rytmisk sang og musik – passer fint i forlængelse af scoret. 1 side liner notes med noter fra producenter og komponist.