Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Ultimate Gift
(En gave for livet)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.04.2009 |
|
Familiedrama om en nyligt afdød bedstefar og hans specielle arv til barnebarnet Jason: 12 gaver, der skal udfordre ham, sende ham på en rejse for at opdage … sig selv og ultimativt give ham valget mellem penge og lykke. Komponistvalget faldt på Mark McKenzie, der har en fortid i at orkestrere for andre kendte komponister som f.eks. John Williams, Danny Elfman og John Barry m.fl. MM indleder med et dunkelt og melankolsk Main Title, som er imponerende melodisk for stort orkester, afsluttende med klaver. Der fortsættes mere optimistisk i band præget musik for bl.a. guitar, mundharmonika, trommer og strygere (orkester). Disse temaer er muntre, optempo og rytmiske. Der vendes så tilbage til de vedkommende og melodiske temaer for klaver, strygere og orkester. Der bydes også på lidt etnisk musik, for bl.a. panfløjte, sydlandsk guitar og anden rytmisk perkussion. Tillige få elementer af heftig action- og spæningsmusik, så det er virkelig et alsidigt score og kan snildt bruges som promotion for, hvad McKenzie formår. Knap 45 minutters spilletid, heraf et stykke af Händel og 2 afsluttende sange – så ca. 35 minutters ren score, der virkelig overrasker og imponerer i mine øre. |
Anmelder: Henrik |
|