Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.09.2008 |
|
Den lille klovnefisk Nemo forsvinder og faderen Marlin må lede vidt og bredt. Han får en masse venner undervejs, men møder naturligvis fjendtlig indstillet væsner. Thomas Newman valgtes som komponist og han indleder stille og roligt med melodisk fløjte og klaver – senere perkussion og strygere, i typisk TN stil. I track 2 "Barracuda" høres spændingspræget musik med crescendo indsats. Så høres hovedtemaet, et stille originalt klavertema med strygere, efterfulgt af et herligt og livligt tema – også typisk TN. Der fortsættes med livlige og melodiske temaer, indimellem afløst af voldsommere dramatisk action- og spændingsmusik, når det går det heftigst for sig. Selvom det melodiske og lyttevenlige passer fint til filmen og det imponerede tegnet ocean, er action- og spændingsmusikken nok mest interessant, isoleret på cd. F.eks. Track 11 "Friends Not Food", hvor jagten er i gang. Ca. 60 minutters score fordelt på hele 39 tracks, så mange cues er temmelig korte. Omslaget er mest reklame for filmen, men 1 side liner notes af instruktøren er dog kommet med. Musikken virker som helhed godt i filmen og er glimrende varieret, men er ikke blandt TNs bedste scores. Er man vild med TNs karakteristiske instrumentation skal man dog eje denne cd. |
Anmelder: Henrik |
|