Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Alice In Wonderland
(Alice i Eventyrland)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.06.2008 |
|
En moderne og mere seriøs fortolkning af Lewis Carrolls berømte historie, om pigen Alice, der drømmer sig ind i eventyrland – en forunderlig verden af mærkelige væsener og regler. Forholdsvis lang tv-film, som har været udgivet på DVD i Danmark. Richard Hartley blev hyret som komponist og han indleder med en kort prolog, med vokal af Alice karakteren selv. Herefter fortsætter det egentlige score, med varieret eventyrmusik for stort orkester: Royalt musik evt. med march eller fanfarer, melodiske cues med klokkespil, fløjte og/eller strygere, dystre og mørke spændingscues, munter tematisk musik eller direkte "mickey-mousing", hvor musikken følger handlingen slavisk. RH formår på én gang at udnytte enkelte instrumenter og samtidig harmonisere hele orkesteret – rigtig god lytteoplevelse. Flere dunkle cues end man lige skulle forestille sig, men det gør det endnu mere spændende. Der er sange, men i modsætning til tidligere filmversioneringer er de korte, så det er scoret, der dominerer her. Ca. 71 minutters spilletid og ca. 1 times score, fordelt på 40 tracks - heraf kun 9 med vokal/sange. Desværre ingen liner notes, men cd'en kan i den grad anbefales. Hartley modtog fortjent en Emmy Award for dette score. |
Anmelder: Henrik |
|