Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.06.2008 |
|
Klassisk og tankevækkende ungdomsfilm fra en tid, hvor spændingen mellem USA og Sovjet var på sit højeste. En professor har leveret hard- og software til det amerikanske forsvar og tilfældigt efterladt nogle små spil, som en teenager hacker sig ind på og begynder at spille et atomkrigsspil. Instruktøren John Badhams faste komponist Arthur B. Rubinstein indleder med hovedtemaet: et militaristisk spændingstema for bl.a. trommer og messingblæsere, afsluttende med en fanfare i samme instrumentering. Der forsættes med passende elektronisk techno pop, typisk for perioden, evt. med vokal. Dette understøtter filmens begyndelse og giver indblik i teenagerens verden anno 1983 – utrolig teknologisk udvikling på de 25 år. Gradvist kommer der mere og mere interessant spændingsmusik, efterhånden som spillet eskalerer og forsvaret når til DEFCON 1, både minimalistisk med f.eks. klaver, fløjte og strygere eller for det helt store orkester. Også flere interessante militaristiske fanfarer og temaer samt et gentaget melodisk tema til filmens unge par. Den type score ikke mange bemærker i filmen, MEN ville bemærke hvis den ikke var der. Rigtig lækker cd udgivelse med knap 70 minutters spilletid og hele 16 sider liner notes, om filmen og gennemgang af scoret, track for track med bemærkninger af Rubinstein selv. |
Anmelder: Henrik |
|