Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.04.2008
En autentisk mainstream film om en ikke særlig høj ung mand, der alligevel drømmer om at spille fodbold for Notre Dame College. Filmen er af samme hold, som stod bag basketball filmen Hoosiers/Best Shot fra 1986. Derfor er det igen Jerry Goldsmith som komponist. Han indleder med det smukke "Main Title" for fløjte og harpe, som efterhånden suppleres af bl.a. klaver og strygere. Og som ender i et storslået klimaks for stort orkester. Der fortsættes i samme melodiske stil scoret igennem, i forskellige tempi og er nok et af det mest melodiske score, JG skrev i sidste del af sin karriere. Filmen er da værd at se, men scoret overgår filmen med flere længder efter min mening. Track 10 "The Final Game" er absolut scorets højdepunkt. Ca. 36 minutters særdeles lyttevenligt og bevægende score. Desuden liner notes af filmens instruktør og virkelighedens Rudy, der beretter om et ligeledes bevæget orkester under musikindspilningen.