Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Lara Croft Tomb Raider: The Cradle Of Life
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 21.02.2008 |
|
2. kapitel om Lara Croft på nye eventyr, på sporet af Pandoras æske – intet mindre. Jan de Bont har overtaget instruktørstolen og det betød en lidt mere afdæmpet Lara Croft, som dog stadig er hurtig på aftrækkeren – tag ikke fejl af det. Craig Armstrong var oprindelig komponist på denne film, men Alan Silvestri endte med opgaven. Og han indleder med et rytmisk "Opening", formentlig med elektronisk perkussion og strygere. Perkussionsrytmerne fortsætter i næste cues, suppleret af forskellige elementer af mystik og spænding. Det er bedst når strygerne dominerer, efter min mening, f.eks. når hovedtemaet fremføres. De elektroniske elementer virker okay, i de fleste af filmens scener, men det er hverken imponerende eller banebrydende. Jeg finder strygersektionerne og de få kor sekvenser bedst. Ikke Silvestris bedste score, men alligevel lidt interessant (specielt sidste halvdel) og meget atypisk Alan Silvestri. 1 times ren score uden liner notes, men adskillige billeder af Angelina Jolie i forskellige tætsiddende outfits. Bemærk at der også findes et soundtrack fyldt med sange, som har et andet cover og kun 1 score track. |
Anmelder: Henrik |
|