Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.12.2007
Tom (Nick Nolte) er en tilsyneladende lykkelig sydstats familiefar. Hustruen er dog ikke lykkelig og hans forfatter-søster Savannah har begået endnu et selvmordsforsøg i New York. Tom indleder en masse samtaler – og et senere forhold - med søsterens psykiater (Barbra Streisand) for at finde årsagen til selvmordsforsøgene. Måske også nøglen til hans eget liv. Komponisten John Barry var oprindeligt valgt her og hans hovedtema kan høres på forskellige opsamlings cd under titelnummeret "Moviola". Barbra Streisand kunne dog ikke lide det og James Newton Howard blev valgt som komponist i stedet for. Hans hovedtema er meget enkelt instrumenteret og er meget passende til dette intime drama. Måske var Barrys tema/stil FOR storslået til Streisands smag, men det kan man umiddelbart kun gisne om. JNH har under alle omstændigheder skrevet nogle ganske fine og passende temaer for klaver, stryger, guitar og indimellem keyboards, som giver en fin underlægning og sceneovergangsmusik til en meget dialogdrevet film. Særdeles lyttevenligt dramascore på ca. 46 minutter plus 2 afsluttende sange, der ikke er med i filmen, med vokal af Streisand selv og som hun har skrevet 1 sides liner notes om.