Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.12.2007 |
|
Kenneth Branaghs seneste film med Michael Caine og Jude Law i hovedrollerne, som hhv. rig forfatter af detektivromaner og en ung arbejdsløs skuespiller, der indleder et livsfarligt spil, bl.a. om forfatterens hustru. I øvrigt en genindspilning fra 1972, hvor Caine spillede den unge. Branaghs faste komponist Patrick Doyle indleder med 3 forholdsvis enkle og ensartet temaer for klaver og cello, i klassisk stil. I track 4 sker der lidt andet, her tilføres lidt perkussionrytmer og dialog fra de 2 hovedaktører, remixet af Patrick Doyle, Jr. Han har også et Dancemix på cd'ens sidste track 13. Ellers fortsætter Doyle senior med klaver og strygere, som passende dramatisk score, hvor megen dialog er i fokus. Track 8 og 9 har lidt heftigere strygerarrangement – det øger således spænding og variation. Sidste score track 12 "Sleuth" har også en smule rytmisk variation. Ca. 36 minutters spilletid, der isoleret på cd kan virke temmelig ensformigt. Altså OK, men ikke Doyles mest interessante score, efter min mening. |
Anmelder: Henrik |
|