Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.10.2007 |
|
Den kyndige "river rafter" Gale (Meryl Streep) skal med hendes mand og søn sejle gennem rolige floder, men de tages senere som gidsler af 2 bankrøvere, der dog først indleder et venligt bekendtskab med familien. Gruppen Cowboy Junkies indleder med den stille sang "The Water Is Wide" og herefter tager Jerry Goldsmith over med "Gale's Theme", der også udgør "Main Title" og som rummer elementer af, hvad der kan forventes af det resterende score. Det starter som melodisk tema for harpe og fløjte, så strygere og trompetsolo, for til sidst at give et hint af den kommende actionmusik – i typisk Goldsmith stil. Efterfølgende track "Big Water" indeholder mere action, bl.a. med slagkraftig perkussion og trompeter. Så det er en god blanding af stille melodiske cues, stille spændingstemaer eller decideret actionmusik for stort orkester. Goldsmith har komponeret et fint ledemotiv, der holder hele scoret igennem og kan anvendes til både de stille og heftige temaer. Nogle toner herfra, genbrugtes i f.eks. Congo. I videoen Film Music Masters: Jerry Goldsmith fra 1994 er der optagelser fra indspilningen af netop dette score. Den kan klart anbefales, hvis man ellers kan finde den. Men her er knap 35 minutters score, der tillige kan anbefales. |
Anmelder: Henrik |
|