Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.07.2007 |
|
Søren Kragh-Jacobsens første biograffilm efter Mifunes sidste sang, hvor han forståeligt blev begejstret for Iben Hjejle. Således fik hun hovedrollen i denne engelsksproget film, der også foregår i bl.a. Glasgow. Marie (Iben Hjejle) mister sin veninde i en ulykke, men fungerer dog som skytsengel resten af filmen. Marie melder sig som rugemor og så følger vi hende i de problemer det indebærer. Heldigvis er der også plads til skæv humor indimellem. Jacob Groth var komponist og der indledes med sangen "Sweet Dreams" skrevet 1980'erne af Eurythmics, her arrangeret af JG og fremført af de to kvindelige hovedroller. Scoret består primært af temaer for bl.a. guitar og synthesizer – eller egentlig band musik, der primært fremhæver miljøet og omgivelserne filmen foregår i frem for personerne. Og det virker egentlig helt fint at personerne vandrer rundt i omgivelser, der er tilsat en musikalsk stemning. Et egentlig tema høres i track 6 "Skagerrak Blue" - det er melodisk og måske mere typisk Søren Kragh-Jacobsen (som også er særdeles musikalsk) end Jacob Groth. En okay cd, der kan anbefales til fans af filmen, instruktøren eller komponisten. På denne cd er der ca. 36 minutters spilletid, heraf 4 sange og lidt liner notes fra instruktøren. |
Anmelder: Henrik |
|