Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Chain Reaction
(Kædereaktion)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.06.2007 |
|
Actionfilm om en gruppe forskere, hvor der er en eller flere muldvarp(er) iblandt. Keanu Reeves og Rachel Weisz' karakterer bliver nemlig anklaget for mord, kommer på flugt og så er der en del oplagte flugt- og actionscener. Det lyder jo klokkeklart, hvordan det ender og det romantiske er vel også på plads? Nej, filmen kommer ikke med en klar slutning og det kan jo være rigtig godt i andre film. Men her synes jeg at det gør filmen ret uinteressant at der er løse ender. Komponisten Jerry Goldsmith indleder med et flot melodisk cue, der har varieret instrumentation, men med trompet solo i fokus, som JG var genial til at skrive til. Der er også elektrisk guitar og anden elektronisk sound i scoret, uden at der brydes med den originalt tænkte melodilinie. Udpræget melodisk actionscore, som støtter filmen fint i baggrunden. Det er bestemt værd at lytte til på cd engang imellem, men kan næppe kategoriseres blandt Guldsmedens bedste scores – han har dog uden tvivl gjort sit bedste. Et actioncue har lidt reference til JGs eget score til Congo og Executive Decision fra samme periode. MEN, et lille halv times score som alle Goldsmith entusiaster bør have i samlingen. |
Anmelder: Henrik |
|