Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Patriot Games
(Patrioternes spil)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.05.2007 |
|
Andet filmkapitel om CIA analytikeren Jack Ryan, nu i skikkelse af selveste Harrison Ford. Således opfatter man ikke rigtigt denne som en 2'er og historien er også temmelig selvstændig. I den overlevende terrorists øjne har Jack Ryan ikke kun spoleret deres aktion, men også været skyld i dennes lillebrors død. Komponisten James Horner har komponeret en blanding af traditionelt orkestermusik og keltisk inspireret folkemusik, indimellem med vokal. Der er også gode spændingscues med march indsatser, bestående af bl.a. trommer, fløjte og strygere. Skal man overhovedet omtale det velkendte "Horner genbrug" her, kan det vist kun minde en brøkdel om Thunderheart og sammenligningen er egentlig uretfærdig efter min overbevisning. Jeg hører det som et udpræget unikt score, der rigtig flot understøtter sin film. Der er nogle rigtig gode stemningsmættede rytmer, der på glimrende vis fremhæver spændingen. Særdeles god rytmisk og harmonisk anvendelse af forskellige fløjter, trommer og perkussion. Det stille cue, der første gang høres i track 5 fungerer også fint. Ca. 40 minutters effektivt score. |
Anmelder: Henrik |
|