Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.05.2007 |
|
Næsten autentisk politisk drama, hvor hovedperson er bygget op med inspiration fra en virkelig person. Selvom filmen har mange stjerner med, er det Sean Penn, som er den altoverskyggende hovedperson. Filmen kom vist aldrig op i de danske biografer, men er nu til at få på dvd. Musikken er af James Horner og han leverer varen. Alle hans kendemærker er med: trommer, der indleder storslået, episke temaer til de flotte billeder og fine, stille og melodiske klavertemaer samt mørke strygerindsatser, hvor det behøves. Det kan Horner, ingen tvivl om det, men man sidder lidt med fornemmelsen af, at man har hørt meget af det i tidligere Horner scores. Måske lidt uretfærdigt, da han tidligere har været beskyldt for meget genbrug og også har komponeret langt værre scores end dette. Men specielt de episke temaer, med indslag af trommer, lyder som stilen i Glory og specielt Apollo 13, men det er vel også det filmen har brug for. Min mening er, at det er et ganske fint score på knap 1 time, som virker, med imponerende finale. Men jeg savner lidt mere originalitet og Horner kan sagtens, senest blev jeg begejstret for hans score til The Missing fra 2003. |
Anmelder: Henrik |
|