Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.10.2019 |
|
Biografisk eventyrdrama om den legendariske og mytiske pilot Amelia Erhardt (Hilary Swank), der i 1937 forsvandt sporløst et sted over Stillehavet. Gabriel Yared valgtes som komponist og scoret indledes med hovedtemaet i det melodramatiske samt eventyrlige "Introducing Amelia", senere tillige med et etnisk/rytmisk indslag. Der fortsættes med intense action- og spændingsrytmer i track 2 "Flight To Wales", i 3 "Amelia And George" høres en romantisk samt stemningsfuld version af hovedtemaet, 4 "No Longer A Passenger" indledes og afsluttes med hovedtemaet, indimellem dramatisk/spændingspræget. Track 5 "Flying With Eleanor Roosevelt" er episk og højtideligt, 6 "Amelia and Gene" glimrende intenst samt melodramatisk og 7 "The Ecstasy Of Flying" er eventyrligt samt storslået. Track 8 "Vagabond Of The Air" er yderst stemningsfuldt og rytmisk, i 9 "Hawaii Crash" høres eksotiske rytmer afløst af heftig action- samt spændingsmusik, 10 "The Call Of The Wild" er heroisk og melodramatisk. Scoret afrundes melodisk samt stemningsfuldt i track 11 "Radio Love Call", inden det 11 minutter lange, melodramatisk og til dels langsomt opbyggende spændingsklimaks i 12 "Final Flight", afrundet yderst melodisk og med stemningsfuldt hovedtema som afslutning i 13 "Amelia". Ca. 52 minutters glimrende og smukt dramascore på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|