Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.05.2019 |
|
Amerikansk spændingsdrama om den fraskilte kvinde Nita (Sissy Spacek), mor til to drenge og telefonoperatør, der kæmper egne kampe i en lille by I Texas under 2. verdenskrig - også for hendes sømandsbekendtskab. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og denne sidste Varèse Encore udgivelse udkom på Goldsmiths potentielle 90års fødselsdag. Scoret indledes med det stemningsfulde "Main Title" for bl.a. guitar, fløjte og mundharmonika, senere tilsat lidt munter lirekassemusik. Der fortsættes livligt med mexicanske rytmer i track 2 "Henry & Harry", senere med reprise af hovedtemaet samt dramatiske passager, 3 "Number Please" indledes melodisk, senere spændingspræget/urovækkende med crescendo og 4 "The Kite" er stemningsfuldt/dramatisk samt livligt og storslået. Track 5 "Runaway" indledes melodisk, senere dramatisk, spændingspræget/urovækkende med livlig samt munter afrunding, 6 "Mexican Tune" er fint afdæmpet stemningsfuldt/mexicansk musik med vokal (som ikke kom med i filmen) og scoret afrundes med heftige crescendoer samt spændingsmusik i track 7 "End Of Calvin", inden "End Title" i track 8. Ca. 33 minutters glimrende tematisk spændingsdramascore på denne cd-udgivelse i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og 2 hele siders liner med trackgennemgang af Robert Townson, der efter over 30 år som producent nu har forladt pladeselskabet Varése Sarabande. |
Anmelder: Henrik |
|