Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.12.2018
John Badhams filmversion af Bram Stokers verdensberømte roman om vampyren Grev Dracula (Frank Langella). John Williams valgtes som komponist og scoret indledes med et glimrende melodramatisk/romantisk hovedtema samt spændingsmusik i "Main Title & Storm Sequence", alternativ version i track 25. Der fortsættes melodramatisk/urovækkende i "Meeting In The Cave", fra track 6 "Give Me Your Loyalty" høres tillige livlige/muntre toner og 8 "For Mina" er et dunkelt romantisk højdepunkt, hvorefter hovedtemaet genbruges i flere glimrende varianter. Track 12 "Grave Trampling And The Asylum", 13 "Night Journeys" og 16 "Van Helsing's Solution" skal også fremhæves. Fra track 17 "Into The Crypt" bevæger scoret sig mod klimaks/afslutning i 23 "Dracula's Death", undervejs er 18 "The Attack" yderst urovækkende med hidsige strygere og 19 "The Night Visitor" melodramatisk/storslået efterfulgt af tre fine/typiske John Williams action- og spændingscues op til klimaks samt et forrygende "End Titles" i 24. Ca. 72 minutters spilletid på cd1, heraf ca. 65 minutters komplet score samt to alternative versioner og på cd2 høres det oprindelige soundtrackalbum med 36 minutters musik. To omslag byder på adskillige filmbilleder, portrætter, bag kameraet og hhv. 3 hele sider oprindelige liner notes af instruktøren samt ca. 12 hele nye siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang.