Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Masquerade (complete)
(Dobbeltspil)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 05.11.2018 |
|
Romantisk spændingsfilm om én fejlet proforma romance til en rig arving. John Barry valgtes som komponist og scoret indledes med det spændingsprægede samt melodisk/romantiske "Main Title" for traditionelt orkester. Der fortsættes yderst melodisk/romantisk i track 2 "Graduation", spændingsmusik i 3 "Masks" og det melodiske/romantiske hovedtema i 4 "Compulsive Promptness", et tema, der heldigvis gentages senere i forskellige variationer. Track 7 "Face Slap" er oplagt mere dramatisk, efterfulgt af spændingsmusik samt urovækkende melodramatisk musik, her er 10 "Two Glasses/Violence, Not Affection/You Couldn’t Kill Anyone" et glimrende højdepunkt. Track 14 "Obsession is Ready/Pregnant" indledes livligt/optimistisk, dernæst urovækkende/spændingspræget og ender melankolsk/dramatisk. Herefter bevæger scoret sig action- og spændingspræget, varieret med crescendoindsatser samt melodramatisk musik, mod det glimrende klimaks i track 19 "Explosion", hvor 17 "Your Move, Romeo" og klimaksoptakten 18 "Sabotage" kan fremhæves undervejs. Scoret afsluttes spændingspræget i track 20 "She's Alive", inden 21 "End Credits" efterfulgt af 8 ekstra tracks med en kort alternativ version og kildemusik. Ca. 1 times spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 5 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. Kunne have været Barrys sidste score, da han efter dette score blev dødeligt syg pga. forkert medicinering, således gik det heldigvis ikke. |
Anmelder: Henrik |
|