Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Heart Like A Wheel
(Først over stregen)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 30.10.2018 |
|
Biografisk romantisk drama om den pionerende racerkører Shirley Muldowney (Bonnie Bedelia), der debuterede i 1958. Laurence Rosenthal valgtes som komponist og scoret indledes med det livlige/muntre "Main Title" som swingbandmusik for traditionelt orkester. Der fortsættes med heftige elektroniske indsatser i track 2 "Jack Loses", oplagt romantisk tema i 3 "The Wedding" og klimaksoptakt samt klimaks i 4 "Fonda Raceway/Shirley's First Win". Kort dæmpet guitartema i track 5 "Off To Detroit", heroisk musik i 6 "Winning" efterfulgt af melodiske/stemningsfulde temaer samt rytmisk bandmusik tilsat elektroniske instrumenter. Senere tillige mere romantisk musik og fra track 10 "The Wrecked Car/Connie Crashes" oplagt mere dramatisk musik, 12 "Shirley In Flames" er fremragende melankolsk/urovækkende og 13 "Shirley's Back" igen livlige rytmer i dur. Mere romantik høres i track 15 "The Awards" samt 16 "Merry Christmas, Jack", inden heftigt klimaksoptakt i 17 "The Garage", melodramatisk/heroisk klimaks i 18 "Burn-Out/World Champion", inden det afsluttende "End Credits" med kor i track 19. Ca. 49 minutters spilletid på denne cd i kun 1.200 eksemplarer, heraf 40 minutters yderst varierede og glimrende dramascore samt fire bonus tracks med kildemusik og alternative versioner. Omslaget indeholder filmbilleder, orkesterkreditering samt 4½ siders liner notes, heraf 1½ af Rosenthal selv. |
Anmelder: Henrik |
|