Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.09.2018 |
|
2. film i serien, hvor en FBI-agent (Josh Brolin) med assistance af Benicio Del Toro bekæmper en ny udfordring ved den amerikansk-mexicanske grænse, nemlig indsmugling af terrorister. Komponistvalget faldt igen på en islænding, denne gang Hildur Guðnadóttir og scoret indledes spændingspræget med slagskraftig perkussion i "Attack". Der fortsættes med dunkelt/dystert spændingsmusik i track 2 "The Bomber" samt 3 "Gulf Of Somalia" og med en passende gold atmosfære. Fra track 5 "Start A War" høres lidt mere actionpræget musik, effektive/intense rytmer i 6 "The Kidnap" og 8 "Santa Claus" indledes dæmpet, dunkelt samt urovækkende, afrundes melankolsk/stemningsfuldt. Track 9 "Convoy" er glimrende rytmisk/slagkraftigt action- og spændingsmusik, 10 "Alejandro Saves Isabelle" er melodisk og 11 "The Rescue" er et kort førsteklimaks. Track 12 "Journey To Border" indledes yderst melankolsk og afrundes med dystert spændingsklimaks, 13 "The Excution" atmosfærisk, inden den hårdtslående og actionprægede afslutning i track 14 "Survivors". Som musikken til første score er dette heller ikke en cd for alle, er dog ret interessant med dets dunkle/dystre, stemningsfulde og atmosfæriske score. Ca. 36 minutters score på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|