Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Mummy Returns (complete)
(Mumien vender tilbage)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.08.2018 |
|
Efterfølgeren til The Mummy fra 1999, hvor mumien Imhotep igen vågner og denne gang hærger fra et museum i London. Alan Silvestri valgtes som komponist og det prisbelønnede score indledes med heftig actionmusik for traditionelt orkester samt kor i "Opening", senere dæmpet spændingsmusik med præg af mystik og melodiske toner. Der fortsættes med oplagt urovækkende musik og dæmpet spænding, dog fortsat varieret med lidt muntre og melodiske passager, fra track 6 "Scorpion Shoes" tillige storslået eventyrmusik og fra 8 "Imhotep Unearthed!" tillige oplagt etnisk præg. Fra track 9 "Just An Oasis" egentlige melodiske/romantiske temaer, 14 "Evy Kidnapped" har glimrende militaristisk præg og 17 "My First Bus Ride" er et eventyrligt actionhøjdepunkt. Track 25 "Evy's Flashback Swordfight" samt 26 "Flashback Finale" og 28 "Sandcastles/Breadcrumbs" bør også fremhæves. På cd2 afsluttes scoret på glimrende vis, med højdepunkter i track 6 "Evy Dies" og 13 "Happy Ending", klimakser i 10 "Rick Battles Imhotep" samt 11 "False Victory", "End Credits" i 14 og titelsang i 15. I alt knap 1 time og 53 minutter komplet score på denne cd-udgivelse samt 7 ekstra tracks med bl.a. original- og albumversioner. Omslaget byder på filmbilleder, cue lister og ca. 12 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|