Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.07.2018
Amerikansk actiondrama med Kevin Costner, Gene Hackman og Sean Young, hvor en politiker dræber elskerinden ved et uheld og hændelsen følges op af en regulær heksejagt samt forsøg på at skjule sandheden. Maurice Jarre valgtes som komponist og det ca. 45 minutter lange og komplette elektroniske score på cd1 indledes med blid perkussion i "Main Title", dog hurtig efterfulgt af intens spændingsmusik med crescendo. Der fortsættes melodramatisk og spændingspræget/urovækkende, i track 3 "Susan Leaves For Embassy Party/Sailing" tillige stemningsfuldt/romantisk for trompet/orkester og fra track 4 er spændingsmusikken tilbage med det glimrende intense/tematiske ledemotiv, der heldigvis vender tilbage senere. Track 7 byder oplagt på heftig actionmusik til bl.a. "Car Chase/Foot Chase" og i track 10 høres første spændingsklimakser blandt fem cues. I track 13 "Superior Officer" høres også rigtig godt henholdende samt rytmisk spændingsmusik, heftigt klimaks i 14 "The Man Who Killed Ms. Atwell" inden melodiske/stemningsfulde rytmer med spændingspassage i 15 "End Credits". På cd2 høres de seks tracks fra det oprindelige soundtrack album samt seks bonus tracks med fire alternativer, stings samt hovedtemaet, ca. 40 minutters spilletid på denne cd. Omslaget indeholder filmbilleder og knap 5 siders liner notes. Et glimrende og intenst score, angiveligt kun udgivet i 500 eksemplarer.