Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Cosmos: A Spacetime Odyssey - Volume 4
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.04.2018 |
|
Emmy® belønnet tv-seriedokumentar i 13 afsnit, om menneskets opdagelse af naturlovene og dets plads i tid og rum. Alan Silvestri valgtes som komponist og fra det Emmy® belønnede score høres her fjerde del af i alt fire, der indledes melodisk/stemningsfuldt i "Carl Speaks". Der fortsættes rytmisk, action- og spændingspræget i track 2 "Duck Soup?", 3 "Pat Peterson" er i samme stil med melodiske passager og 4 "4.5 Billion Years Old" et eventyrligt højdepunkt. Track 5 "Sifting The Stars" er et glimrende/typisk Silvestri melodisk actioncue med crescendo, 6 "Stellar Atmospheres" er livligt/optimistisk musik i dur og 7 "What About Us?" mere melodramatisk, 8 "Adaptable Spicies" er rytmisk/eventyrligt og melodisk med kort urovækkende passage. Track 9 "Paris, 1878" byder på livligt/muntert musik, 10 "Once There Was A World" er først dæmpet melodisk, senere storslået/eventyrligt for kor samt orkester, 11 "Islands Of Light" er yderst melodisk/stemningsfuldt, inden der afrundes melodisk i 12 "Sacred Searching" og et eventyrligt/storslået "End Credits" i track 13. Knap 49 glimrende minutters spilletid på denne cd uden særlige liner notes, inkl. tre ekstra tracks: 14 "A Billion To One" et fint rytmisk cue, 15 "Nobody Human" er mere melodisk og 16 "We Hold The Baton" er actionrytmer/eventyrmusik med kor. |
Anmelder: Henrik |
|