Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Howard Shore: Collector's Edition Vol. 1
(After Hours/Efter fyraften / Heaven)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.02.2018 |
|
Album med musik fra to scores af Howard Shore samt koncertstykker og kammermusik. Først fire tracks med elektronisk musik til Martin Scorseses prisbelønnede krimikomediedrama After Hours (1985), Scorseses og Shores første samarbejde, dog heldigvis langtfra det sidste. Der indledes med det stemningsfulde/rytmiske "9 AM" for keyboards tilført glimrende urværk og senere med atonal passage, "Midnight" er i samme stil, dog mere spændingspræget. Track 3 "3 AM" er heftigere, action- samt spændingspræget og 4 "6 AM" er mere dystert. Track 5-11 er navngivet efter kaffevarianter og her indledes elektronisk/rytmisk i 5 "Espresso", 6 "Macchiato" er yderst melodisk samt stemningsfuldt og 7 "Robusta" er urovækkende tematisk/rytmisk. Track 8 "Decaf" er melodramatisk/stemningsfuldt samt jazzet, 9 "Turkish" er smukt melodisk og 10 "Instant" indledes yderst dæmpet/jazzet med god del mystik, senere mere livligt/rytmisk, før der afrundes melodisk og stemningsfuldt i 11 "Cream & Sugar". Der afsluttes i track 12, med melodisk og storslået elektronisk musik tilsat koreffekt, til Diane Keatons dokumentar Heaven (1987): interviews om et evt. liv efter døden. Knap 44 minutters spilletid på denne glimrende og interessante cd, inkl. en lille sides liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|