Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Silent Running
(Verdens sidste have)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.02.2017 |
|
Amerikansk science fiction fremtidsfilm, hvor jordens flora er totalt udryddet og en astronaut får ordre om at ødelægge den sidste rest, opbevaret i et drivhus ombord et rumskib. Peter Schickele valgtes som komponist og efter sangen "Rejoice In The Sun", fremført af Joan Baez og med musik af Schickele selv, indledes det instrumentale score med det militaristiske, heroiske og storslåede "The Space Fleet" for traditionelt orkester, som afrundes mere dramatisk og spændingspræget. I track 3 høres titelsangen i instrumental version og i 4 "No Turning Back" henholdende/tematisk spændingsmusik med præg af mystik, senere med elektronisk rytmik. I track 5 "Driving Crazy" høres atonale passager/indsatser, 6 "Drifting" er melodisk/stemningsfuldt og 7 "Silent Running" er titelsangen, tillige med Joan Baez. Herefter fortsættes melodramatisk mod det dramatiske klimaks: "Saturn" i track 10, dog med melodisk/stemningsfuld passage midtvejs. Der afsluttes dæmpet, spændingspræget og melankolsk i track 11 "Getting Ready", inden en kort reprise af sangen "Rejoice In The Sun" i track 12. Ca. 30 minutters spilletid på denne glimrende og interessante cd, der bestemt tåler genhør, inkl. filmbilleder samt ca. 11 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|