Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Hellboy: The Deluxe Edition
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.10.2016 |
|
En dæmon reddes fra helvede, vokser op blandt menneskene og bliver en ny superhelt mod onde kræfter, sammen med et par assistenter. Marco Beltrami valgtes som komponist og det komplette score indledes dystert/spændingspræget med mystik og storslåede indsatser for traditionelt orkester og kor. Der fortsættes med militaristisk/eventyrligt action- og spændingsmusik, til tider heftigt og glimrende varieret med melodiske passager, først i track 5 høres "Main Title". Scoret fortsætter med melodiske temaer og dunkelt spændingsmusik, tilført glimrende præg af mystik. Der er også indslag af heftig og velkomponeret actionmusik for stort orkester, tillige med crescendoindsatser. Det heftige track 14 "Fireproof" har lidt referencer til Bernard Herrmann og 17 "Hellboy And Liz" er et fint melodisk/romatisk tema. Track 21 "For The Rotten Eggs" og 27 "Hellboy Vs. Sam The 2nd" er glimrende højdepunkter. Scoret fortsætter med samme variationer på cd2 og her er bl.a. track 3 "Rooftop Tango", 7 "Feelings", 14 "Light My Fire" og 16 "Aw, Crap" markante højdepunkter. I track 12 høres vokal i "Kroenen's Lied". Flot og storslået afrunding. Ca. 122 minutters spilletid på denne udgivelse i kun 3000 eksemplarer, inkl. filmbilleder, billeder fra musikindspilningen. 10 siders liner notes, heraf en af hhv. instruktør og komponist samt delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|