Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.03.2016
Prisbelønnet og Oscarnomineret drama om en ung kvinde med interesse for fotografering, der indleder et intimt forhold til en ældre kvinde i skilsmisseforhandlinger, i 1950'ernes USA. Carter Burwell valgtes som komponist og det prisbelønnede samt Oscarnominerede score indledes med det bevægende og melodiske hovedtema for mindre/intimt traditionelt orkester i "Opening". Der fortsættes dæmpet og skarpt med tung atmosfære i "Taxi" og livligt/eftertænksomt i "To Carol's". I track 4 høres den første af i alt 6 tidstypiske sange fra filmen og i track 6 "Christmas Trees" er hovedtemaet heldigvis tilbage på smukkeste vis. Fra track 8 "The Train" oplagt mere melodramatisk og 10 "Drive Into Night" er et kort højdepunkt, 12 "Lovers" følger fint filmens mest intime scene med skrøbelighed og intensitet. Den fine tematisk fortsætter i f.eks. track 16 "Over There" og 18 "To Court", track 19 "Letter" er yderst melankolsk med vellykket tungsindig stemning. I track 21 "The Times" er hovedtemaet tilbage igen og således afsluttes selve scoret også, ret brat i 23 "Crossing". Efter sidste sang, "You Belong To Me", afsluttes med "The End". I alt ca. 53 minutters smukt og melodramatisk score på denne cd, heraf ca. 36 minutters score uden særlige liner notes, dog med orkesterkreditering.