Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Gremlins 2: The New Batch (complete)
(Gremlins 2 - Det nye kuld)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 13.08.2015 |
|
I denne efterfølger har Billy bragt Gizmo med til storbyen og her går det naturligvis galt igen, med skarpt lys og vand samt mad lige efter midnat og snart vrimler det med Gremlins over det hele. Jerry Goldsmith var tilbage som komponist og det komplette score her indledes med en meget skæv/munter version af Warner Bros.' "Merry Melodies!" ved Fred Steiner, efterfulgt af rytmisk action-/spændingsmusik med asiatisk præg til prologen samt lidt storslået militaristisk præg. Track 3 indledes med få toner fra Gizmos tema, varieret med gennemført action- og spændingsmusik samt melodramatisk musik, i track 4 tillige velkendte elektroniske Gremlins-toner og der bydes oplagt også på tegnefilmsmusikstil, hvor musikken følger handlingen slavisk. Gode rytmer i track 7 "Leaky Faucet" og 9 "The Visitors", 12 "Pot Luck" samt 16 "Gremlin Mayhem" er fine højdepunkter. Fra track 20 "Keep it Quiet" flere heroiske/muntre/storslåede indsatser mod afslutningen, kulminerende med "Gremlins Credits" i track 27. Glimrende intenst score til en efterfølger med et bevidst andet udgangspunkt. Knap 77 minutters spilletid på denne cd, inkl. 5 korte ekstra tracks. Omslaget byder på filmbilleder, 2 portrætter af Goldsmith og 9 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang og noter af hhv. Joe Dante og Robert Townson. |
Anmelder: Henrik |
|