Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Last Starfighter
(Den sidste starfighter)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 21.01.2015 |
|
Amerikansk eventyrfilm, hvor en videospillende dreng tilfældigt hyres til en forsvarsgruppe mod ondsindede rumvæsner. Craig Safan valgtes som komponist og det komplette score indledes med et eventyrligt "Main Title", tilsat militaristisk actionpræg med fanfarer for messingblæsere samt melodiske passager for stort traditionelt orkester. Der fortsættes melodisk i "Alex Dreams" og efterfølges af muntre toner samt action- og spændingsmusik med referencer fra indledningen, senere anvendes tillige keyboards. I track 4 "Centauri Into Space" er eventyrmusikken tilbage og efterfølgende dominerer action- og spændingsmusikken, indimellem med crescendoindsatser. I højdepunktet track 10 "Krill" er messingblæserfanfarerne tilbage og der bydes på god/effektiv perkussion i track 13 "Centauri Dies", track 15 "Alex's First Test" byder på glimrende henholdende spænding og i track 18 "Good Luck Starfighter" bevæger vi os mod kulminationen i track 19-21, med en god del action, eventyr, spænding samt en march og med melodisk afrunding i track 21 "Alex Returns". Fremragende afslutning i det eventyrlige "Into The Starscape" med referencer det glimrende hovedtema. Bestemt et investeringsværdigt eventyrscore, hvor Craig Sagan forsøger sig - særdeles vellykket - på det ellers så typiske John Williams domæne. Knap 64 minutters score på denne cd, inkl. filmbilleder, cue liste, orkesterkreditering og ca. 12 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|