Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
A Far Off Place
(Fjernt fra verden)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 01.01.2015 |
|
Familiedrama og -eventyr instrueret af danske Mikael Salomon, om to unge, der som eneste overlevende (vidner) fra en massakre på savannen nu må flygte gennem ørkenen fra skruppelløse mordere. James Horner valgtes som komponist og det komplette score indledes dæmpet for bl.a. fløjte og anden perkussion i "Main Title", varieres dog hurtigt med mere dramatisk musik for større orkester og et melodisk hovedtema. Der fortsættes med dramatiske temaer, varieret med enkelte muntre cues, tillige god dæmpet spænding med præg af mystik. I track 6 "The Slaughter" er der oplagt heftigere passager og track 8 "Revenge" decideret actionmusik. I track 12 "The Elephants" vender det melodiske tilbage, dog tillige med passager af spændingsmusik og track 14 "Attacked From The Air" er et glimrende højdepunkt. Intense afrikanske rytmer høres i track 19 "Gemsbok Hunt" og først i track 20 er det muntre tilbage, track 22 "Memories" er et fint melodisk tema. Fra track 23 "The Swamp" dramatisk musik mod kulminationen, dog med melodiske/melankolske passager indimellem spændingsmusikken og højdepunkt i track 25 "Sandstorm". Afrundes med en storslået/eventyrlig afslutning i track 28 "Epilogue/End Credits". I alt ca. 75 minutters velkomponeret score på denne cd, inkl. filmbilleder, orkesterkreditering samt ca. 5 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|