Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.12.2014 |
|
Klassisk amerikansk western, hvor en gruppe officerer og en tidligere soldat jager Apache indianere - men Apache lederen får dog genoprejsning imod slutningen. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og scoret indledes med det glimrende og livlige "Main Title" for bl.a. fløjte, strygere, perkussion og en piskesmældslignende lyd, tåler helt klart sine gentagelser. Der fortsættes dramatisk og spændingspræget i samme stil, senere vender det glimrende rytmiske tilbage, bl.a. i højdepunktet: track 7 "Bandits Ho". I track 10 "Unlucky Lover" lidt indslag af romantisk musik og mexicanskprægede rytmer, det henholdende spændingscue "River Crossing" bør også fremhæves. Track 15 "Lonely Indian" er et fint melodisk cue og track 16 yderst stemningsfuldt for guitar, fra track 21 bevæger scoret sig mod klimakset i track 23 "Special Delivery" og der afsluttes med titelsangen. Et af mange glimrende westernscores af Goldsmith, der efter min mening aldrig fejlede i denne genre. Ca. 58 minutters komplet originalt score i stereo (bortset fra 3 cues) på denne cd i kun 1200 eksemplarer, inkl. et omslag byder på filmbilleder og 2 sider liner notes. Tidligere udgivet i 1989, som genindspilning med 43 minutters score i stereo og i 1999 med 58 minutter monoscore samt 17 minutter i stereo som bonus. |
Anmelder: Henrik |
|