Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 30.10.2014 |
|
Amerikansk science fiction drama, hvor Matthew Broderick ansættes til at passe på nogle meget forskellige chimpanser på en militærbase og efterhånden finder ud af, hvad det ellers hemmeligstemplede "Project X" går ud på. James Horner valgtes som komponist og scoret indledes dæmpet og spændingspræget med orkester og panfløjte, senere mere eventyrligt og med actionrytmer. Der fortsættes melodisk/optimistisk for orkester og fløjtesolo i "First Lesson", dog med urolige undertoner. Fra track "Losing Virgil" vender actionrytmerne tilbage med panfløjte og minder bl.a. om Horners egen 48 Hrs. (1982). Glimrende eventyrmusik er tilbage fra track 4 "Learning To Fly" og herefter bydes tillige på flere stemningsfulde temaer. I track 8 m.fl. høres dramatiske toner som Horner tillige brugte i Patriot Games (1992) og i track 10 lidt toner til den langt senere Avatar (2009). Track 12 "Chimp Rumble" er heftigt, jazzet og actionpræget. Afrundes dog med storslået eventyrmusik i track 15 "Flying", inden "End Credits". Genbrug til senere film eller ej, dette er et virkningsfuldt, stemningsfuldt og dramatisk eventyrscore, der bestemt tåler flere genhør. Knap 75 minutters spilletid på denne investeringsværdige cd i kun 3.000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 4 hele siders liner notes. Herunder trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|