Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The X Files (complete)
(Strengt Fortroligt: Bekæmp Fremtiden)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.08.2014 |
|
En af de helt store succeser på TV i 1990'erne var tv-serien "The X files", om specialagenterne Mulder og Scully, som skal finde sandheden blandt påstande om mystiske hændelser, aliens og konspirationsteorier. I 1998 kom så spillefilmudgaven, Mark Snow var fast komponist på serien og således også på denne film. Dette prisbelønnede score indledes med de velkendte fløjtetoner, varieret med hårdtslående og rytmisk action- og spændingsmusik, tilsat glimrende tematik. Der fortsættes med action- og spændingsmusik, til tider heftig eller afdæmpet spænding med oplagt præg af mystik, ofte afløst af crescendoer. Den storslåede og rytmiske tematik glemmes heldigvis heller ikke. I track 5 "Quitting" høres et nyt og sjældent dæmpet cue, herefter høres flere dæmpede og urolige spændingspassager. Track 9 "Plague" er passende melankolsk og goldt med crescendoer, track 12/13 er fine højdepunkter med reference til hovedtemaet og track 15 bør tillige fremhæves. Fin kulmination/afrunding, ikke mindst i track 24 "Pod Monster Suite. Knap 76 minutters spilletid på denne cd i kun 3000 eksemplarer, heraf 4 nye tracks og 2 bonus tracks. Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering og ca. 10 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang samt ca. 6 siders interview med Snow. |
Anmelder: Henrik |
|