Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.05.2014 |
|
Canadisk romantiske komedie, om opvaskeren Leo, der forelsker sig i Colette til hendes bryllup - med en anden mand. Samtidig forsøger Leo fortsat at forstå ekshustruens bog om deres mislykkede ægteskab, med titlen "Why You Suck". Instruktøren Jeremiah S. Chechick (Benny & Joon) valgte her igen Rachel Portman som sin komponist og scoret indledes livligt, rytmisk, melodisk og storslået i "Flying". Der fortsættes optimistisk, muntert og rytmisk i god og typisk Portman stil. Gode rytmer i track 4 "Sh*t Kicking, Eviction Notice" og god brug af ledemotiv i track 5 "Time For A New Theme". Track 8 "Tour Starts, Colettes Steals A Newspaper" bør også fremhæves og det alt for korte track 11 "Spark it Up" byder på reminiscenser af fede 1970'er rytmer. I track 16 "Comprende, Dishwasher?" og 17 "What You Did Was Easy" høres første gang lidt melankolsk musik. Fra track 18 "Three Beautiful Things" bliver det igen livligt og romantisk, ikke mindst afrundes der romantisk, heftigt og storslået som finale i track 20 "Colette Comes Back". I alt knap 37 minutters spilletid på denne cd, heraf knap 30 minutters muntert og underholdende score med flere overraskelser samt 2 afsluttende sange, ingen særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|