Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.04.2014
Anderledes krigsfilm med en ung tysk pilot (spillet af George Peppard) under 1. verdenskrig i helterollen. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og denne lækre udgivelse indledes med det planlagte score på cd1, med fanfarer og heroisme i det storslåede "Main Title". Der forsættes mere dramatisk i "The New Arrival" efterfulgt af dæmpet melodisk og spændingspræget musik, tilsat flere referencer til hovedtemaet, som heldigvis også vender tilbage for fuld udblæsning. Senere høres hovedtemaet også i tilpas eventyrpræget og storslået atmosfære. Track 7 "The Victim" er mere dystert/dramatisk og senere bydes der også på oplagt militaristisk march, f.eks. i track 9 "The Attack", som i øvrigt efterfølges af en vals. I track 12/17 høres filmens smukke kærlighedstema med typiske Goldsmith-strygere. "Intermission" musikken imponerer også og mod slutningen bliver musikken oplagt mere intens: heftig eller spændingspræget. Der er dog fortsat plads til melodiske/melankolske passager som variation. Ca. 51 minutters forrygende score på cd1 og på cd2 høres det oprindelige soundtrack album samt 7 tracks med kildemusik og 6 alternative cues. I alt 122 minutters musik på denne udgivelse i kun 2000 eksemplarer, inkl. filmbilleder, ca. 5½ siders liner notes og komplet trackgennemgang.