Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.04.2014 |
|
En gyserkomedie, hvor en gruppe rollespillere må tage konsekvenserne af at have vakt en dæmon til live. Bear McCreary valgtes som komponist og efter lidt lydeffekt indledes scoret storslået for irsk fløjte, senere varieret med heftig rockguitar samt perkussion. I track 2/16 høres forskellige versioner af heavyrocksangen "Your Heart Sucks My Soul" og tillige rocknumre med vokal i track 3 og 17, alle fremført af broderen Brendan McCreary. Scoret fortsætter ellers melodisk og til dels eventyrligt med irsk præget instrumentation og en urolig undertone. Fra track 6 høres mere spænding og delvist gyserpræget musik, forsat med brug af rockguitar, tillige lidt dæmpet spændingsmusik med præg af mystik, tilsat korstemmer og krydret med oplagte crescendoer. Track 13 "Earn Our Valor" er nok højdepunktet for mig og scoret byder på en fin, hårdtslående og tematisk afrunding i track 15 "Abominog Battle". Efter min mening et okay score, dog ikke iblandt McCrearys mest interessante værker. I alt ca. 64 minutters spilletid på denne cd, inkl. et signeret omslag med knap 4 sider liner notes af McCreary selv med nodeeksempler, sangtekster og krediteringer. |
Anmelder: Henrik |
|