Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2006
Ole Schmidts orkestermusik til "Jean d'Arcs Lidelse og Død" er af ret høj kvalitet, men hvor vidt Dreyer ville værdsætte den, kan vi af gode grunde kun gætte os til. Ved urpremieren i Palads-Teatret i 1928 fik Jacob Gade til opgave at vælge et passende akkompagnement bestående af kendte klassiske stykker og i Paris blev filmen ledsaget af et egenkomponeret score, skrevet af de to franskmænd Leo Pouget og Victor Alix. Balladen for og imod musik til dette indtrængende mesterværk er fortsat lige siden. Amerikaneren Richard Einhorn har skrevet et stort oratorium til værket, "Voices of Light" (1994), der også kan anbefales, hvis man ikke ønsker (eller ikke kan udholde) at se Jean d'Arcs prøvelser ved den gejstlige domstol i fuldstændig stilhed.
Anmelder: Thomas
Anmeldelsesdato: 20.11.2005
Carl Th. Dreyers mesterværk fra 1927 (premiere i 1928). Umiddelbart er der vist ingen i dag, der kender det oprindelige score, som fulgte stumfilmen ved dens premiere. Dreyer var nemlig ikke tilfreds med det. Siden har forskellige komponister komponeret deres bud på et score, deriblandt den danske komponist Ole Schmidt, i 1983. Det er bestemt ikke kedeligt. Vi får her næsten 1 time af hans knap 82 minutters wall-to-wall (musik fra filmens start til slut) score. Der er ikke mange sekvenser, uden musik, da det jo er til en stumfilm. Flot orkestermusik, stille og voldsomt, men meget stemningsfuldt. Sopran og guitarsolo krydrer scoret fint, som i øvrigt kunne opleves live til filmen i bl.a. Tivolis Koncertsal for ca. 5 år siden. Fine linernotes.