Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 14.01.2014 |
|
Genindspilning af romantisk drama, hvor en mand (Jeromy Irons) gifter sig med en kvinde, der ejer en landejendom, primært for at udnytte datteren. Ennio Morricone valgtes som komponist og dette komplette score indledes yderst melodisk og stemningsfuldt med det smukke hovedtema, her i en udvidet udgave, et romantisk tema, som heldigvis gentages senere. Der fortsættes med smukke, unikke og velkomponerede melodiske temaer, fra track 5 høres også variationer af mere dramatisk prægede temaer og i track 6 "Requiescant" høres tillige anvendelse af kor, tonalt og atonalt. Track 8 "She Had Nowhere Else To Go" (en titel, der ses i 5 tracks) er meget dramatisk og tangerer næsten spændingsmusik. Track 16 (med samme titel) har et effektfuldt præg af mystik, 20 (samme titel) er nærmest gysermusik og 26 (samme titel) er et dramatisk højdepunkt. Som helhed et ganske glimrende score og en god kontinuerlig lytteoplevelse, med fin dramatik og smukt ledemotiv. I alt knap 77 minutters spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. et alternativt track. Omslaget byder på filmsider og ca. 5 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|