Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.11.2013 |
|
Amerikansk familiefilm om en teenagedreng i et dilemma, splittet imellem kærlighed til en gås og et samtidigt løfte om at fede den op til Thanksgiving dinner. Tre generationer Bridges medvirker: Lloyd, Beau og dennes søn Jordan. Bruce Broughton valgtes som komponist og scoret indledes melodisk og idyllisk, med passende landligt præg for traditionelt orkester guitar i "Main Title", dog også med enkelte dramatiske undertoner. Der fortsættes melodisk, livligt og stemningsfuldt. Senere benyttes tillige mundharmonika samt elguitar og fra track 6 "The Barn" høres også munter tegnefilmsmusik, hvor musikken følger handlingen slavisk. Track 10 "The Attack" indledes melodisk/rytmisk, afrundes dog mere dramatisk som titlen antyder. Track 15 indledes rytmisk med keyboards og elguitar, track 17 "Fire" er selvsagt yderst heftigt og dramatisk, track 19 "Off The Cliff" indledes spændingspræget, afrundes dog melodisk og storslået. Track 23 "Axing Chester" er bortset fra en enkelt crescendoindsats, meget melodisk og stemningsfuldt, det helt store episke klimaks høres i track 24 "His Home In The Sky". Samlet set/hørt et glimrende og velkomponeret familiefilmsscore, der gør hvad det skal. Knap 58 minutters spilletid på denne cd, inkl. 3 små ekstra cues. Omslaget byder på filmbilleder, cue liste og 6 siders liner notes, herunder orkesterbeskrivelse og trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|