Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Pet Sematary
(Ondskabens kirkegård)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.10.2013 |
|
Amerikansk gyser baseret på roman af Stephen King, hvor en ung familie har en frygtelig hemmelighed, der truer med at vise sig når andre tragedier indtræffer. Elliot Goldenthal valgtes som komponist og scoret indledes med dæmpet uhygge og melodiske passager: strygere, klaversolo og virkningsfuld kvindekorstemmer. Der forsættes med melodisk klaver, varieret med gyser- og spændingsmusik for større orkester, herunder naturligvis strygere og korstemmerne vender heldigvis tilbage. Udover traditionelt orkester kombinerer Goldenthal tillige scoret succesfuldt med keyboards, for at opnå den rette bas som kontrast til de hidsige/skarpe strygere samt oplagt lydeffekt. Det melodiske/melankolske og tematiske er dog ikke glemt. Track 13 byder på avantgardelignende musik og 14 på livligt/actionpræget musik, track 16 afrundes yderst heftigt. Lige så heftigt er det i det ellers varierede og afrundende, 7 minutter lange track 19, der dog også har melodiske og urovækkende passager med kor. Som helhed et interessant og virkningsfuldt gyserscore med mange lag, så det tåler bestemt nogle genhør. Knap 66 minutters spilletid på denne cd i kun 2000 eksemplarer, heraf ca. 50 minutters score og hele 10 alternative cues samt lidt speak fra kontrolrummet til sidst. Omslaget byder på filmbilleder, ca. 5 hele siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|