Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.07.2013 |
|
En fangetransport pr. fly går helt galt efter en heftig skudduel. Til sidst er kun en seriemorder og en stewardesse er tilbage i live, som må tænke kreativt for at få seriemorderen væk fra cockpittet så flyet kan landes sikkert. Shirley Walker valgtes som komponist og scoret indledes med en spændingsversion af julemelodien "Carol Of The Bells", varieret med original spændingsmusik og melodiske cues med urolig undertone. Der fortsættes militaristisk, heroisk og storslået, fortsat med enkelte undertoner af julemelodien fra indledningen. Flyet er herefter luften og dernæst dominerer skoleeksemplet på fremragende/effektiv spændingsmusik i mange variationer, dæmpet med oplagte crescendoer eller hektisk som egentlig actionmusik, tilsat glimrende rytmisk perkussion. Der dog også plads til melodiske/melankolske passager som god variation. Track 10 og 12 er sublime højdepunkter og der er heldigvis flere. I alt ca. 77 minutters spilletid på denne cd i kun 2000 eksemplarer, herunder 1 bonus track med et alternativt "End Credits". Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering, komplet trackgennemgang samt ca. 5 hele siders liner notes, bl.a. om 6 andre komponister, der var i spil her: f.eks. Broughton, Fiedel, Poledouris og Young. 16 år måtte vi vente på dette mesterlige soundtrack, tak til La-La Land for en lækker udgivelse. |
Anmelder: Henrik |
|