Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Challenge (expanded)
(Dræbende sværd)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 06.06.2013 |
|
John Frankenheimers actiondrama med Scott Glenn, der som amerikansk bokser skal oplæres i martial arts af Toshirô Mifunes karakter, for at kunne klare sig i en fejde mod to japanske brødre. Jerry Goldsmith valgtes som komponist (for 3. gang af Frankenheimer) og scoret indledes med et smukt melodisk og dæmpet spændingspræget "Main Title", bl.a. tilsat oplagt asiatisk instrumentation. Der fortsættes med glimrende action- og spændingsmusik i god og typisk Goldsmith stil, indimellem med referencer til hovedtemaet. Spændingsmusikken kan være urolig, dæmpet og intens, oplagt afløst af langt heftigere passager. Track 4 "Half An Equal" er et melodisk højdepunkt baseret på hovedtemaet og i track 6 "Let's Talk" høres et nyt melodisk tema. Herefter vender action- og spændingsmusikken tilbage, i track 12 "Stay With Me" høres en romantisk/melankolsk version af hovedtemaet. Afrundes glimrende med heftige og kulminerende actionrytmer i track 15 "No Defence" og action/spænding i track 16 "As You Wish", inden "End Title". I alt knap 76 minutters spilletid på denne særdeles anbefalelsesværdige cd i kun 3000 eksemplarer, heraf knap 1 times score og 3 bonus tracks: alternativer til hhv. track 2 og 16 (2 styk). Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering, ca. 7½ hele siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|