Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.05.2013 |
|
Scoret til et 3D actioneventyr og rollespil udviklet til Xbox 360. Manden bag det berømte tema "Axel F." fra Beverly Hills Cop, Harold Faltermeyer, valgtes som komponist og scoret indledes for klarinet og orkester i det melodiske hovedtema, der også byder på heroiske passager for kor, keyboards og elguitar. I track 2 høres titelsangen "Play The Game", fremført af Kyra, der også er en fin blanding af det melodiske og decideret rockmusik. Herefter fortsættes scoret eventyr- eller spændingspræget, med melodiske og rytmiske passager, delvis med glimrende brug af kor og elguitaren er stadig med. Der bydes tillige på enkelte muntre/livlige temaer, decideret actionmusik og etnisk/rytmiske temaer, track 9/13 "Magta Lahjar" er et glimrende eksempel på sidstnævnte og i track 10 er eventyret for alvor tilbage. Afrundes anderledes dæmpet/dystert med spændingsmusik, tillige for første gang med præg af mystik. Samlet set et glimrende og varieret album, lidt at hvert og for de fleste. I alt 70 minutters spilletid på dette album, hvor der også er en cd med en demo fra spillet og i omslaget findes teksten til titelsangen. |
Anmelder: Henrik |
|