Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.05.2013 |
|
Amerikansk kriminaldrama, hvor James Caan er ludoman, låner penge af alle og enhver til nye indsatser, det går dog går helt galt da nogle af de hårde kreditorer ønsker tilbagebetaling. Jerry Fielding valgtes som komponist og scoret indledes med solotrompet efterfulgt af lidt spændingsmusik for bl.a. trommer i "Main Tiltle". Der fortsættes spændingspræget og delvist melankolsk, dog høres tillige storslået og optimistisk musik, f.eks. fra track 5 "Hips Comes To Visit", baseret på Gustav Mahlers Symfoni nr. 1 og det er gennemgående i scoret. Track 7 "In The Bank" har smukke melodisk passager og i scorets sidste del vender spændingsmusikken naturligt tilbage. Track 18 "Grandpa's Victrola" er et glimrende italiensk præget cue og track 20 "Monique's Room" tangerer næsten gysermusik. I alt knap 78 minutters spilletid på denne cd i 1000 eksemplarer, heraf ca. 41 minutters score, 19 minutters kildemusik og ca. 17 minutters ekstra musik: 5 meget interessante alternative tracks, ikke mindst track 31 "The Big Win" (skarpere/bedre end endelig udgave i track 9 efter min mening). Omslaget byder på filmbilleder, ca. 5 hele siders liner notes og komplet trackgennemgang. Samlet en fin og flot Jerry Fielding udgivelse, dog regner jeg det ikke blandt hans vigtigste scores. |
Anmelder: Henrik |
|