Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.05.2013 |
|
Tysk komediedrama om et modent ægtepar, der på en ferie møder mandens ven og dennes nye yngre kæreste og så kan der jo opstå gnidninger på flere måder. Annette Focks valgtes som komponist og scoret indledes med sløvt optimistisk bandmusik for orkester og bl.a. trommer, fløjten og orgel/keyboard. Der forsættes stemningsfuldt og tangopræget for bl.a. saxofon, senere i bevidst sløve/sensuelle jazzede variationer, også med oplagte skæve arrangementer til komiske scener. Track 6 "Tanz Der Nackten" og 18 "Massage" m.fl. tilføres tillige kvinde- og mandevokal. Fra track 19 "Helmult Öffnet Sich" bliver scoret en væsentligt mere dramatisk, track 22 "Zweiter Segeltörn" er et melodramatisk højdepunkt og i track 25 vender det jazzede/sensuelle fra tidligere, kortvarigt tilbage. Bestemt et underholdende score og det dramatiske skifte i track 19 er meget interessant, som helhed er det dog ikke blandt Annette Focks' bedste efter min mening. Knap 52 minutters spilletid på denne cd, inkl. sangen "Love Will Reign" og et "Bonustrack" (variant af indledningen) i sidste track 28. Omslaget byder på (film)billeder, orkesterkreditering og ca. 2½ siders liner notes på tysk. |
Anmelder: Henrik |
|