Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Bridge At Remagen / The Train
(Broen ved Remagen / Toget)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.04.2013 |
|
Scores til to action krigsfilm, som begge foregår under 2. verdenskrig, på én cd. Først scoret til The Bridge At Remagen (1969) af Elmer Bernstein, her indledes "Main Title" storslået, militaristisk og melodisk. Fortsætter med samme instrumentation og med referencer til det glimrende militaristiske hovedtema fra indledningen. Der bydes tillige på mere spændingspræget/urovækkende musik med præg af mystik, ellers fine variationer mellem actionmusikken, det heroiske og det mere melodiske/melankolske. Track 10 er et glimrende højdepunkt, fabelagtig finale og ca. 29 minutter herfra. Fra track 16 høres Maurice Jarres score til The Train (1964), der indledes med et storslået og livligt "Main Title", tillige militaristisk præget. Fortsætter livligt og actionpræget, dog fortsat tematisk og med letgenkendelige typiske Jarre toner, senere bydes oplagt tillige på henholdende spændingsmusik. Mod slutningen mere klimatisk/militaristisk actionmusik, inden den afsluttende hymne. Ca. 33 minutter herfra samt 4 interessante bonus tracks, i alt ca. 7 minutters bonusmusik. I alt knap 71 minutters spilletid på denne spændende cd udgivelse i 3000 eksemplarer, inkl. filmbilleder, ca. 4 hele siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|