Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Jayhawkers!
(Hævneren fra Kansas)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.03.2013 |
|
Amerikansk western med forholdsvis ukendte navne, om en ærgerrig Kansas raider, fra kort før borgerkrigen. Jerome Moross valgtes som komponist og scoret indledes med et livligt og storslået "Main Title", senere mere dæmpet, melodisk og stemningsfuldt. Der fortsættes med livligt musik, muntert eller dramatisk/spændingspræget. De gode stemningsfulde temaer vender også tilbage og efterhånden bydes tillige på egentlige actioncues, i westerninstrumentering naturligvis. Track 9 "Attempted Assault" er et glimrende actionhøjdepunkt med et karakteristisk ledemotiv, der heldigvis gentages senere. Glimrende klimatisk afrunding samt en stemningsfuld og storslået finale, så samlet set et bundsolidt og velkomponeret westernscore, som man roligt kan byde velkommen hjem i samlingen. Ca. 53 minutters spilletid på denne cd, inkl. 3 bonus tracks, bl.a. sangen "Hippy Happy Henny". Omslaget byder på billeder, cue liste, orkesterkreditering og ca. 9 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang og noter om, at trackrækkefølgen er Moross' egen og ikke helt følger den færdige film. |
Anmelder: Henrik |
|